Jeg kan huske at alting gik rigtig hurtigt, meget hurtigt…, Jeg prøvede og kontroller mit åndedræt , for bare og få en lille smule ro over mit skud……., Jeg holdt vejret et split sekund, lod pilen gå, og så den forsvinde ind i siden på hende, og væk var hun………
Juni i år valgte jeg Agagia, i Namibia, til og danne rammen om mit jagt eventyr 2007. Agagia er navnet på farmen, der ligger et par timers kørsel fra Windhoek, Namibias hovedstad, som består af 25000hektar jord, hovedsaligt bygget og brugt til kvæg farm, men er inden for de sidste par år har de startet bue jagt op på reviret, en del, ca. 4000 hektar, er blevet bygget om til jagt farm, som hedder Dannenberg, med højt hegn, med arter som black and blue Wildebeest,Waterbuck,Impala,Eland,og begge arter zebra, etc….! På resten af farmen foregår jagten på den fri savanne, med arter som kudu, oryx, duiker, steinbuck ,vortesvin og hvad der ellers findes af dyr i Namibia.
Jeg har været i Afrika et par gange de sidste par år, og har høstet min del af flotte trofæer på den fri vildt bane, så denne gang kunne jeg godt tænke mig og prøve noget nyt. Jeg har aldrig prøvet og jage bag vildt hegn, men denne gang ville jeg prøve, mest fordi jeg altid har drømt om føje en Eland til min trofæ samling, men også for at se om jagt oplevelsen ville gå tabt, som der jo er nogle der syntes.
Tieleman og Carin, parret der har Agagia, havde aftalt, at vi skulle bruge et par dage på den oprindelige farm, da jeg skulle være den første til at prøve deres nye bush camp, Dannenberg, men Carin kunne ikke de første par dage, så vi skulle vente.
Det blind vi havde valgt den første morgen lå lidt gemt af vejen bag lidt træer, og tæt buskads, 20 meter fra det obligatoriske vandhul, og med akacie træernes skæve silhuetter op mod den flammende røde solopgang, og det stigende antal fugle ved vandhullet, så var scenen ved og være klar til en god gang Afrikansk jagt……
Da der var gået et par timer, og der ikke rigtig var sket noget, begyndte jeg og tænke på Dannenberg…
Jeg kunne godt tænke mig og se nogle zebraer, eller en stor Eland for enden af mit peep sigte, og det ville med sikkerhed ikke komme til og ske her, så jeg spurgte Tieleman om hvor lang tid der var til Danneberg farmen, ha n sagde en lille times tid, kiggede på mig, smilte, og sagde: lets go Michael…..!! Vi fik hurtigt pakket vores ting, og satte kursen mod Dannenberg, for han var vist lige så ivrig for og prøve sit nye sted, som jeg var…..
Et par timer senere var vi på plads i vores nye omgivelser, og efter en velfortjent frokost, havde jeg sat mig til og læse lidt, da min guide prikkede mig stille på skulderen, og gav tegn til at jeg skulle kigge ud til højre….
En stor flok zebraer var på vej ind til vandhullet, langsomt, men sikkert. Der har vel været en 25- 30 stykker.., jeg fik hurtigt gjort mig klar, og prøvede og spotte en han, men de er meget ens. Det tog dem lang tid og komme ind til vandhullet, og det det blev gjort i stilhed, men så snart de var inde, slappede de ligesom af. Zebraer er åbenbart meget lege syge dyr, og samtidig har de et strengt opbygget hierarki, tyrene drikker først osv., i hvert fald begyndte de og sparke, vrinske, bide og skubbe for og komme til vandet, og selv om de ikke var mere end 15 meter væk, blev det svære og se hvad der var hvad, på grund af al det støv de fik sparket op…..!! Jeg stod klar, og ventede på at min guide skulle udpege en han, et par gange havde han peget på en han, men så var der kommet et andet dyr ind foran, eller også stod han forkert, så ned med buen igen….
Sådan gik det lidt frem og tilbage et par minutter, og så lige pludselig stod han der, stille og med siden til, fri fra resten af flokken, jeg trak buen, lod sigte pinden glide op langs venstre forben, standsede på skulderen, holdt vejret……., trykkede stille og roligt på min release…!! Zebraens striber danner en lille trekant på skulderen, hvilket giver en god indikator for hvor at man skal sigte, og det var der min pil ramte….!! Han drejede rundt om sig selv, og udstødte en høj vrinsken, hvilket fik resten af flokken til og gå i panik, og de næste sekunder var der støv og sort hvide kroppe over alt og det var ikke muligt og se noget som helst….!
I løbet af et par sekunder var det hele overstået og jeg stod tilbage med et bankende hjerte, spændt på udfaldet af mit skud, umiddelbart virkede det som om at jeg havde ramt hvor jeg skulle, men øjeblikket efter at man har ladet pilen gå, går alting så hurtigt og tankerne flyver rundt inde i hovedet på en, om man har ramt rigtigt etc…!! Da støvet havde lagt sig, kunne jeg se at der ikke var nogen grund til bekymring, for ca. 25 meter ude, bag et lille buskads, kunne jeg se ham, ligge helt stille…..!! Vi ventede en lille halv times tid med og gå ud, for og være sikker på at resten af flokken var væk.
Vi listede stille og roligt ud af blindet, gik direkte hen til ham, pilen var gået lige igennem ham….!!
Vi fik taget billeder, og efter et par minutters kraft anstrengelser, og sved på panden fik vi læsset ham op vognen, en fuld voksen zebra vejer alligevel 250, og efter en spændende dag satte vi kursen hjemad mod Agagia igen, godt tilfredse med vores beslutning om at prøve Dannenberg lidt før tid. Det var den første jagt dag og jeg havde allerede fået et af de trofæer jeg var kommet efter, så med en flammende rød solnedgang i horisonten satte jeg mig til rette i bilen, hvor jeg faldt lidt hen, mens vi kørte hjemad……..
Dagen efter flyttede vi ud i bush campen på Dannenberg, som ligger et par timers kørsel fra Agagia. Campen består af telte, med eget toilet og bad til hvert telt, et køkken telt, et stort spise bord placeret midt i campen ved siden af bål pladsen. Der er 2 senge i hvert telt med en lille reol, så komforten er helt i top. Vi pakkede hurtigt ud, tjekkede vindretningen, og besluttede at vi ville prøve det samme blind som vi havde brugt dagen før, så efter en hurtig morgenmad var vi på vej ud igen.
Der var en hel del aktivitet i løbet af dagen, en flok kuduer kom ind ved middags tid, der var en flot tyr, men han kom aldrig tæt nok på, efter følgende kom der en flok gnuer ind til vand hullet, men igen ingen tyre af interesse, og selvfølgelig en masse vortesvin i større og mindre grupper, som kommer ind til vandhullet for at mudder bade og drikke vand, altid et underholdende indslag når man sidder og venter i et blind.
Men heller ikke denne dag skulle jeg vente forgæves, sidst på dagen ved en 15 tiden, kom der et vorte svin ind fra venstre side. De kommer altid ind hurtigt, drikker hurtigt og går lige så hurtigt, som de er kommet, og jo ældre de er, jo mere sky er de. Der var ingen tvivl om at det var et flot trofæ, min guide sagde god for det, jeg gjorde klar til skud. Han stod stille og roligt drak vand på cirka 10 meter, jeg tog sigte, slap releasen, og da pilen ramte vendte han 180 grader rundt og forsvandt med lynets hast ind i det høje græs han var kommet fra. Vi ventede lidt, gik ud for og finde pilen, som lå der hvor jeg havde ramt ham.
Der var masser af blod både på pilen og på jorden. Vi fulgte sporet, og efter cirka 80 meter fandt vi ham, liggende inde i noget tæt krat. Vi fik bugseret ham ud, og glæden var stor da vi fik set nærmere på hans tænder som uden tvivl ved første øjekast var lange, men de havde også tykkelsen. Det viste sig senere ved nærmere opmåling at være det 6 største vortesvin der er skudt i Namibia med bue, så der var al grund til og være glad mit andet trofæ på denne tur, det var i øvrigt også det største vortesvin jeg selv havde skudt, og så sluttede endnu en dag på Dannenberg…..
De næste par dage skete der ikke rigtig noget, vinden drillede lidt og dyrene ville ikke rigtig komme ind. Selv om der er 6 vandhuller på Dannenberg, og man kan flytte lidt rundt, er der ingen garantier for at der kommer dyr ind, så man må jo bare væbne sig med tålmodighed.
Ved middags tid den femte dag begyndte der og ske lidt igen, da der kom en stor flok Eland ind. Der var et par små tyre i front efterfulgt af flok køer, og helt bagerst selvfølgelig, en stor flot tyr. De unge tyre drak først, mens køerne stod lidt mere spredt rundt om vandhullet ventede på at det blev deres tur. Den store tyr havde stået lidt i baggrunden, men var åbenbart også blevet tørstig, så han kom ind til vand hullet, knælede og begyndte og drikke.
Mit skud ramte lige bagved venstre forben, hvilket jeg var ret sikker på da han stod på 15 meter og en Eland er et kæmpe dyr. Der var tydelig rød plet der hvor jeg havde ramt, alligevel gik han stille og roligt om bag et par træer, der blev han stående….!! Resten af flokken var blevet stående, upåvirket af hvad der var sket, et par køer havde dog fulgt ham ca. 5. meter om bag et par træer hvor han var blevet stående. Vi var begge enige om at skuddet så rigtigt ud, og kunne ikke forstå det der skete, for hvis skuddet havde taget begge lunger så havde han været død nu, men han stod stadigvæk.
Efter en halv times tid skete der dog det at tyren begyndte og bevæge sig langsomt væk, mens resten af flokken gik væk i en anden retning. Flokken forsvandt ret hurtigt, og tyren var også forsvundet ud af syne.
Vi gik ud for og finde pilen, og fandt den liggende et par meter fra vandhullet, smurt ind i et tykt lag af mørkt blod, hvilket bare gjorde det hele mere mærkeligt. Vi fulgte sporet lidt, for blod var der masser af, og efter cirka 100 meter kunne vi høre ham inde buskadset og væk var han igen. Han havde stoppet for og hvile sig….
Vi diskuterede lidt frem og tilbage, mængden af blod indikerede at pilen havde ramt hvor den skulle, men alligevel stod han stadig, så enten kunne vi vente et par timer før vi gik på sporet igen, eller også kunne vi fortsætte med det samme og risikere at vi ville jage ham langt væk. Eftersom at vi ikke rigtigt kunne finde ud hvad vi skulle gøre, valgte vi til sidst og overlade det til vores tracker Rudolph. Han var af den mening at vi skulle gå på sporet, og simpelthen løbe ham træt. Så det gjorde vi. Som sagt var der et tydeligt blod spor, så det var ikke svært og følge. Så med Rudolph i spidsen gik vi med raske skridt der ud af igennem tæt buskads og åben savanne, nogle gange kunne vi høre ham når vi kom for tæt på, men fortsatte med og følge ham. Efter en halv times trav, gav Rudolph tegn til at vi skulle sætte os ned. Han pegede hen i retning af et par høje akacie træer, og der inde stod han og vaklede lidt frem og tilbage med et fjernt blik øjnene….!! Jeg ville prøve snige mig rundt om nogle buske ude til venstre så jeg kunne komme til sende et afgørende skud af sted, men det var ikke nødvendigt, der lød et ordentligt brag da 700 kg Eland faldt omkuld, og knuste grene buske under sig….
Da vi kom hen til ham kunne vi se at indgangs hullet var perfekt, men udgangs hullet sad langt tilbage, så et eller var der gået galt. Vi måtte vente på ekstra hjælp for og kunne få ham op bilen, så vi tog billeder, spiste lidt, og slappede lidt af efter vores lille løbe tur.
Men han var en flot tyr, nummer 12 skudt med bue i Namibia, og man må sige han kæmpede til det sidste, og endnu et flot trofæ til min samling. Det viste sig senere da han blev slagtet, at pilen havde ramt lige på kanten af et ribben, og havde drejet af i en 45 graders vinkel og gået igennem leveren, derfor den lange forblødnings tid.
Jeg brugte 3 bladet 125 gr. T- shuttle lock spidser med en 60 punds bue, har skudt både kuduer og Oryx uden problemer, og er heller ikke i tvivl om at den opsætning ville være god til Eland,men hvis uheldet er ud som det var her, ville en 2 bladet jagt spids nok være et bedre valg, specielt på store dyr som en Eland.
Den syvende jagt dag som alle de andre med et solidt måltid mad og planlægning af den kommende dag.
Vi ville prøve et nyt blind hvis vinden var med os, og det var den. En time senere var vi på plads i blindet, og vi satte os til rette. Tieleman, min guide sad og læste lidt og jeg var begyndt falde lidt hen bagerst i blindet, morgner i Africa kan godt være lidt kølige så de første par timer kan man pakke sig lidt ind indtil at solen står op. Som sagt sad jeg og skuttede mig lidt og var næsten faldet i søvn, da et eller andet fik mig til og rette mig op, rettede mit blik ud mod vand hullet, og der ude til venstre kom en gepard gående…!!! Jeg fik hurtigt givet tegn til Tieleman om at han skulle sidde stille, samtidig med at jeg fik fat i min bue som hang klar med en pil på, klar til brug. Heldigvis havde jeg taget mine støvler af for ikke lave for meget støj på betongulvet, for da jeg trådte ned på gulvet på strømpe sokker, var det nok til at geparden stoppede med og drikke, og vendte hovedet direkte imod mig, jeg tog hurtigt sigte og pilen traf hvor jeg sigtede. Det næste jeg hørte var et dybt brøl, og væk var den….!!!
Hele min krop rystede, alting var gået så hurtigt, og det var helt uvirkeligt at en gepard skulle komme forbi når man sad på anstands jagt, men det havde den gjort og nu gjaldt det bare om og finde den. Det var heldigvis masser af blod, så det var ikke svært og følge sporet. Og cirka 45 meter derfra fandt vi hende, ramt rent i hjertet, og jeg følte mig lettet og lykkelig, da jeg stod der foran det ypperste trofæ jeg personligt kunne ønske mig. Mens vi stod der, fortalte Rudolph at de indfødte kalder geparden for djævlens børn fordi at den , på af sin trang til og spise friskt kød hver dag, hurtigt kan udrydde et fåre flok for eksempel, og det kan betyde en kraftig reducering i bondens leve standard når en flok geparder begynder og spise løs af hans fåre flok.
Men der efter vendte mit jagt held også, for vejret blev dårligt og jeg så faktisk ikke rigtig noget de sidste par dage.
Men jeg havde fået nogle flotte trofæer med hjem, så jeg kan kun være tilfreds, og turen var helt perfekt, god mad, den flotte natur, den mangfoldige dyre rigdom og den sydafrikanske gæstfrihed gøre altid Afrika til noget helt specielt, og til et sted man altid vil længes efter…….!!
Jeg skød med en 60 punds Defender fra Bowtech, med 125 gr. 3 bladet T- Shuttle Lock spidser på b-max skafter. Jeg havde gennemskud på alle mine dyr, der var som sagt lige Elanden der drillede lidt, måske en 2 bladet jagtspids havde været bedre, måske……!?
Tak til Hans Jensen for råd og vejledning, og hjælp når man har brug for den i sidste øjeblik inden man skal af sted på nye jagt eventyr………
Tekst og billeder.
Michael lomholt.
Nedenfor er den smukt udstoppede gepard udstillet i butikken Aktiv Bueskydning.
