Efter et par fantastiske dage på ATA messen i Atlanta januar 2007 skulle vi på jagt. ATA messen er en forhandlermesse, hvor der er mere end 500 stande med det nyeste bue udstyr for 2007. Udstyret bliver fremvist af fabrikanter og distributører.
Efter at vi havde kikket på og afprøvet en masse af det nye bueudstyr, og selvfølgelig bestilt det bedste hjem til butikken, tog vi på en Vildsvine jagt, en jagt som skulle vise sig, at være ud over det sædvanlige på mange forskellige måder.
Et par timer før vi skulle med flyveren fra Kastrup lufthavn fik jeg en mail fra Jay Cranford ,vores jagtguide, den var ganske kort, ” Vigtigt, ring før i tager af sted” jeg ringede med samme, han glædede sig lige så meget som os. Han sagde, at vi skulle huske vores Vermintlight…! Og en pistol. Vermintlight hvad fanden er det spurgte jeg ,og han forklarede ,at det var en kraftig rød lygte til, at spænde fast på buerne, så vi kunne se, når vi skulle skyde. Den sender en kraftig lyskegle ud til 50 meter, den har en lille kontakt som sidder på grebet af buen, som gør at man kan trække buen, finde sit ankerpunkt ,få ro på kroppen og så aktiver lyset. Vildsvinene lader sig ikke påvirke af lyset, så længe at det er rødt. Ved fuldmåne kunne det være en fordel at bruge blåt lys, da lyset fra månen også har et blåt skær. Sådanne lys havde vi selvfølgelig ikke, og selv om ,at jeg godt ved at jagt på vildsvin i Sverige og Polen oftest er nattejagt over bait, havde jeg ikke skænket det en tanke, da jeg havde snakket med guiden, og han havde heller ikke snakket om det tidligere. Nok på grund af, at det er den eneste måde han og andre Hoghuntere brugte i områder. Det var da heller ikke umuligt at skyde dem om dagen, men så skulle man også være lidt mere end almindelig heldig sagde han.
Vi var heldige, at der var en fabrikant på messen, som fremstillede sådanne lygter til buer. Jeg snakkede med ham, og fik lov til at komme den sidste dag og købe 2 af de Vermin light, som han havde med til fremvisning. Dagen efter blev de monteret. På hotelværelset blev lyset slukket ,så vi kunne justere det ind så godt som muligt, vi var noget utrygge ved ,at skulle på jagt dagen efter uden at ha prøvet at skyde med dette monstre af en lygte, som stabilisator. Derfor sneg vi os ud om natten for at trække buerne ude i mørket, bag motellet så vi bedre kunne sætte os ind i hvordan det ville være at sigte i mørket, Tjaaaa. Det skulle vel nok gå, vi håbede, at vi kunne nå, at få et par skud mod en jordvold eller noget andet, inden jagtens start. Aldrig før har jeg følt mig så dårligt forberedt som nu, jeg har som sædvanligt trænet meget op til jagten, men jeg har aldrig stået i et andet land med noget udstyr, som jeg aldrig har skudt med før.
Næste dag skulle vi mødes med guiden, på en truckstop som hedder Huddle, vi var der på klokken. Det var han og en anden guide Tom også. Vi sad og fik en lang snak, om hvordan og hvor det skulle forgå, igen spurgte Jay, om vi havde husket pistoler, til når vi skulle ud på en eftersøgning. Vi grinede” Øhh nej”, men vi har knive, sagde vi og så var det deres tur til at grine. I kan ikke låne nogen af mig. Sidste gang jeg lånte min ud, kom der jord i løbet. Det resulterede i en løbs springning, sagde Jay mens han hev et stykke papir op af lommen ,som vi skulle underskrive. Her fra sagde vi os alle muligheder for, at sagsøge ham hvis vi skulle komme til skade under jagten og en eventuelt eftersøgningen.
Vi skulle op langs floden, normalt ville de ha brugt en jet boat, men på grund af meget regn, kunne vi ikke komme under jernbane broerne, så derfor var vi nød til at køre de 5 mil på 4x4 750ccm motorcykler igennem sumpen. Pludselig kikker Jay på klokken og siger, vi er sent på den ,vi skal køre nu. Vi følger efter de andre i vores lejet bil, tværs gennem en lille by, og ved sidste hus på vejen starter sumpen. I parker bilen her, og gør jer klar, vi er tilbage om 5minnutter, vi havde dårligt fået tøjet på før det begyndte at pisse ned, i ordet bogstaveligste forstand, 1 minut senere holdt begge guiderne på deres 4x4 cykler, også var det af sted. Vi nåede dog at tage et par prøveskud ,for at se om vores udstyr var som det skulle. Det var det i hvert fald i DAGSLYS….! Det er ikke nemt at sidde fast på sådan en” pladder fræser ”med en bue i den ene hånd ,og skulle holde fast i sadlen, og sit lårkogger med den anden, flere gange er cyklerne næsten dækket halvt af vand og pladder og flere gange tænkte man, nu vælter vi eller nu går vi i stå, men nej, de åd sig ubønhørligt gennem pladder og vand. Man kunne ikke blive andet end imponeret, over den kraft ,der er i de maskiner. På et tidspunkt, kørte vi på skrænten, langs med floden, der var ca. 2,5 meter ned til vandoverfladen. Tom, som jeg sidder bagpå, fortæller, at normalt er vandet 1,5 meter lavere, end nu og det vil nok stige mere på grund af meget regn oppe nord for Atlanta. Floden er på dette sted ca 25 meter bred.
Fremme ved bestemmelses stedet, bliver vi sat op i nogle stiger Fra min plads kunne jeg se spor over alt. Snart er Tom færdig med, at hælde majs ud over et større område, og da Jay kommer tilbage fra det sted, hvor han har sat min makker af. kørte de, med besked om, at vi kan bare ringe når vi har skudt noget eller ikke gider sidde der mere, Jeg kan høre maskinerne længe efter, at jeg ikke kan se dem mere. Jeg kikker på uret, klokken er kun 14,17 og der vil sikkert ikke ske noget før omkring når det bliver mørkt, men man ved aldrig, og da vi ikke havde nået et prøveskud i mørke sad man og ønskede at alle de lyde der var lige nu, var grise der var på vej, men nej, sådan skulle det ikke være.
Klokken var ved at være 2230. Det var imponerende hvor godt man kan se i mørket, når man har siddet i nogle timer og øjnene har vænnet sig til det, næsten som ved fuldmåne. Der var ikke sket en disse, det havde regnet konstant siden vi var blevet sat af, og nu var jeg ved at blive godt kold, og øm i røven, jeg havde ikke set en eneste gris eller noget andet, så det var ikke svært at overbevise mig selv om, at vi sad og spildte vores tid, og min umiddelbar vurdering var, at området var kemisk rent. Derfor ringede jeg til guiderne ,og spurgte hvad de mente, vi skulle gøre. Blive eller blive hentet?? De ville hente os, det ville tage lidt over en time før de var fremme. Jeg havde kun lige lagt mobilen i lommen da jeg hørte et grynt. Jeg rejste mig, og gjorde mig klar, og inden for få sekunder var skovbunden levende, der var en plaskende og gryntene larm fra alle sider, grise i alle størrelser, smaskede og sloges rundt om træet. Selv om at mine øjne havde vænnet sig til mørket, gik der alligevel nogle minutter før, jeg kunne se størrelsesforskellen på grisene. Der stod en virkelig god gris, kun 20 meter fra mig .
Jeg tændte min sigtepind på mit pendulsigte, et øjeblik stod jeg og kikkede nervøst på grisene, jeg følte, at jeg var helt lyst op, lyset fra lys dioden er så kraftigt, at buen og min hånd er helt lyst op. Grisene reagerede ikke på det, så jeg trak buen, fandt mit ankerpunkt tændte det røde lys…ØHHH. Jeg kunne intet se på grund af, at sigtepinden var så kraftig, at det føltes som, at få en lygte lige ind i øjet, jeg kunne slet ikke se forbi sigtepinden, på grund af lyset, jeg prøver længe ,og til sidst var jeg nød til at trække ned, jeg slukkede dioden, og prøver uden, men nej, nu kunne jeg lige akkurat se grisen igennem peepet, men ikke nok til at jeg kunne skyde, igen måtte jeg trække ned. Jeg prøvede alt hvad der var muligt for at komme til skud men intet lykkedes og svinene forsvandt, en efter en, undtagen den store som jeg havde sigtet på så mange gange. Jeg har aldrig før bandet og svovlet så meget, inden i mig selv, ærgrelserne var enorme, så tæt på og alligevel så langt fra. Nu kunne jeg høre motorcyklerne komme langt ude, grisen blev stående og spiste videre af majsen, måske var den døv og blind, for nu havde jeg stået og lyst på den i ca. en time, i mine forsøg på at finde den i sigtet, uden at den tog notits af det, og den hørte tilsyneladende heller ikke cyklerne komme. Nu begyndte lyskeglerne fra motorcyklerne at feje gennem skoven og ramte næsten grisen, så trak jeg igen buen, i håb om, at jeg ville få en lille chance hvis lyset fra en af cyklerne ramte grisen. Nu sprang den frem, løb rundt i en cirkel og stoppede kun 10 meter fra mig med siden til og front mod Tom og Jay, som kom kørende lige i mod mig .I et kort sekund ramte lyset perfekt ,men inden jeg kunne nå ,at finde bladet, var grisen væk.
Til venster i billedet ses mit vermintlite..!
Min makker havde haft mere end 15 grise rundt om hvor han sad, men alle var kun smågrise. Det endte alligevel med at blive en god aften. På turen tilbage kørte vi igen på kanten af skrænten til floden, Hvis ikke Tom havde nævnt det, havde jeg ikke kunnet genkende stedet vandstanden var nu så høj at vi kørte i 20 cm vand, hvor vi tidligere havde haft 2,5 meter ned til vandoverfladen, i lyset fra forlygten, så det ud som om at vi kørte i floden. Tror i lige at jeg priste mig lykkelig for ,at jeg havde en stedkendt styrmand på denne pladderdamper. .
Næste morgen, var vi tidlig oppe og ind til byen Macon hvor vi besøgte en pro shop for at købe en anden lys diode til mit sigte og et større peep til os begge. Efter monteringen kørte ,vi ud til det sidste hus på vejen igen og brugte resten af dagen til at skyde buerne ind ,så de var klar til jagten. Jay og Tom kom som aftalt, men floden var steget yderligere, så vi skulle et andet sted hen, stadig sump men nogle kilometer mod vest. Da vi havde parkeret bilerne, var det igen op på cyklerne og ud i pladderet.
På plads i skydetårnet fandt jeg hurtig ud af ,at jeg var nød til at stå op hele tiden, det høje camo beklædte gelænder kunne jeg ikke skyde ud over, hvis jeg sad ned på den elendige stol, jeg kunne heller ikke rejse mig op lydløst.
En halv time før det blev mørkt begyndte det at plaske og larme inde i buskene..! Jeg var klar, larmen blev voldsommere og kom tættere, jeg burde kunne se den og der kom den, eller rettere de. 6 små grise kom plaskene hen for, at se om der var noget mad. De var nu søde at se på, men ikke noget jeg ville skyde. Mørket faldt på og intet skete den næste time eller to. Igen kan jeg høre en plasken og grynten og 3 grise i en god størrelse dukkede op, jeg gjorde mig klar, tændte min nye lys diode på sigtepinden, trak buen, fandt mit ankerpunkt, lyset i sigtepinden var perfekt, så aktiverede jeg mit Vermin light.
Jeg opdagede til min rædsel ,at alle mine forsøg på at finde sigtet aftenen før ,havde malket batteriet jeg kunne næsten ikke se grisen igennem mit sigte, heller ikke når jeg kikkede ved siden af peep og sigtede. Det kunne ikke være rigtigt, to dage i træk og det var måske min eneste chance. Jeg var nød til at prøve igen, jeg kunne kun lige se/ fornemme grisen og hvilken vej den vendte, jeg lod pilen gå, der kom et stort grynt og de løb i hver sin retning, grene knækkede og der var en plasken uden lige. Pludselig var alt stille, og jeg syntes at jeg kunne høre den udånde. Jeg startede eftersøgningen, men i mørke, med en lille Mac light i sump, efter et måske anskudt vildtsvin, nej, jeg ringede efter Jay og Tom og prøvede i stedet at finde pilen. Da Tom kom fandt vi hurtig pilen med lyset fra hans 4x4 cykel, den sad i en rod inde under en busk og der var ikke en dråbe blod på, en ren forbier ”satans”. Min makker havde set en del grise igen, men ikke noget der var værd at sende en pil efter.
Jeg var godt træt af denne måde at jagte svin på og kunne næsten ikke sove den nat, hvor mange chancer ville jeg få.? I morgen var sidste aften på jagt
Næste dag var jeg ude og købe batterier alt blev tjekket efter, selv batterierne på lys dioden blev skiftet igen. Denne sidste aften så jeg ikke flere grise, men min makker havde endelig held i sprøjten han havde skudt til en god gris og tegnene var gode en del blod på pilens faner og vi gik på et godt blod spor ca 50 meter ind i sumpen men måtte opgive til sidst på grund af ufremkommeligt bush og blodet var blevet mindre. Han fortalte, at da han ramte den, lød der et ordentlig knald og grisen faldt om på stedet, men rejste sig straks og gik væk. Vi blev enig om, at det var nok et højt skud ,men med alt det blod på pilen skulle vi nok finde den.
Humøret var godt den aften, og vi håbede at vi fandt grisen næste dag, Det havde været et par utrolig spændene dage med natte jagt, helt klart noget jeg skal prøve igen. Jeg havde haft mine chancer på denne jagt og det var det, jeg kunne ikke klage over noget men kun bebrejde mig selv at jeg ikke havde undersøgt bedre hvad slags jagt vi skulle på. Næste morgen var vi ude på eftersøgning længe uden at kunne finde grisen, vi fandt gode blodspor men de sluttede efter et leje ca 30 meter fra det sted hvor vi vendte om aftenen før. Vi gik langt, meget langt på den veksel uden at finde så meget som en dråbe mere. Det må ha været et tap skud.
Moonshine and Mountain oysters
Jeg havde haft kontakt med en anden jagtudlejer inden vi tog fra Danmark . Ham tog vi kontakt til igen, vi havde stadig 3 dage inden vi skulle hjem. Et kort opkald og han var klar til at vi kom. Vi skulle længere ned syd på ca 60 mil, til ”The deep south”
Ken Powel, er pelsjæger og råder over 3000 ha. Jord som altid har været i familiens eje. Han indfanger ræv, bobcat (los) vaskebjørn og vildsvin i fælder, skindene fra alt sælges, undtagen fra vildsvin det er kun kødet som sælges, han kender hvert hul eller træ på sin jord. Han lejer jagt ud på White Tail, Kalkun, og Vildsvin, han sagde, vi skyder en i dag og en i morgen, ja, ja det er nemt nok at sige, tænkte jeg, han havde heller ikke siddet i tre nætter med ”lys”, problemer. To timer senere sad vi ude i skoven. Ken mente, at vi nok skulle få en chance, før det blev mørkt og ganske rigtigt, vi kunne se solen gå ned mellem træerne da en flok grise kommer gående ned mod os. En stor so går forrest. Hun stopper, står længe, en mindre gris kommer tættere og begynder, at spise, af majsene og snart kommer hele flokken. En stor orne står 50 meter væk og virker nervøs, pludselig løfter han hovedet snuser og løber væk, ”busted”. Vinden havde vendt og røg lige ned i hovedet på ham, hele flokken følger efter ham undtagen to, de er nu meget nervøse, og jeg når at trække og trække ned 4 gange før jeg endelig kommer til skud. Pilen sprøjter igennem grisen og den forender kun 40 meter fra hvor jeg sidder. Endelig, også brugte jeg slet ikke mit Vermin light. Det var en god gris på 198 pund.
Det er en dejlig aften med moonshine (hjemmebrændt sprit) og mountains oysters til at fejer jagten med. Til dem der ikke ved hvad mountains oysters er. Der kan jeg oplyse er at det ikke er for sarte sjæle, det er paneret orne løg. Det smager slet ikke så dårligt, hvis man kan lide hjerter og lever så er dette lige sagen.
Næste aften har min makker placeret sig på jorden inde i skoven, så han kan skyde ned af en bakke, til den veksel, som de bruger for at komme ned til stedet, hvor der bliver fodret. Ken mente, at det ville være en fejl, at sætte sig i treestanden, på grund af, at jeg blev busted aftenen før. Som han sagde, vildsvin er ikke dumme de husker rigtig godt og begår helst ikke den samme fejl, to dage i træk. Der gik heller ikke lang tid før en gruppe vildsvin kommer inden for skudhold. De står og kikker ned mod stedet hvor jeg skød min gris aftenen før, forsigtigt vender han sig, mens han trækker buen og lader pilen gå på den gris som står nærmest, pilen sidder godt den løber ca. 75 meter og lægger sig inde i noget tæt bush, Han sniger sig ind på skudhold og levere en pil til, så er det overstået. En rigtig flot gris på 310 pund.